Vore lærere i H2 og HB

• ? - Maskinskrivning
• Sven Frederiksen (+) - Driftøkonomi
• Helge Nørgaard - Nationaløkonomi
• Sørensen - Handelsregning
• Anton Mariegaard - Erhvervsgeografi
• Torben Sarøe - Bogføring
• Preben Kryssing-Berg - Fransk -begynderniveau
• Erik Knippel - Fransk - øvede
• Helge Borch Madsen - dansk litteratur
• Erik Marot - tysk
• Østergaard - Handelsjura
• Georg Petersen - Engelsk (longfellow)
• Knud Barfort - kontorarbejde

Undervisning ? - Aldrig i livet!!
 
Ordrene er hentet i en skivelse af Eva Høybye, der blev lærer på Niels Brock i 1965 på opfordring af Preben Kryssing-Berg. Vi havde ikke fornøjelsen af den dengang unge dames undervisning, men i sine ord op til sin pensionering siger hun noget, der er relevant for os:
 
"Det startede i 1965, da en af mine lærere på universitet, Preben Kryssing-Berg, som også underviste på Niels Brock, spurgte, om jeg kunne tænke mig nogle vikartimer i fransk. Jeg tænkte, at det kunne være spændende og mødte op i Sylows Allé. Her fik jeg en halv times introduktion til under-visningen af Ulf Boïken og Henry Jørgensen, som blev min chef i Sylows Allé, og så tog jeg ellers fat. Jeg blev hurtigt meget involveret, kom på fuld tid i ’68 og var 11 år om at gøre min universitetsuddannelse færdig!
”Man kan altså ikke lave revy med folk, man er De's med!!!"
Det var en meget anderledes tid. Eleverne var på min egen alder, og alligevel var vi De’s – mig og de unge herrer. Der var 18 mænd i ulastelige jakkesæt og en 3-4 kvinder på et hold af ”Niels Brock’ere”. De tog højere handelseksamen fra Niels Brock, som dengang var en 2-årig overbygning på handelsmedhjælpereksamen. Det var kun de allerbedste og mest målrettede, der fik lov til at gå videre på Niels Brock. Og det gode var, at det var unge, som havde været ude i erhvervslivet 2-3 år allerede, så de havde faktisk en del livserfaring. Det var en herlig tid – jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg fik en masse opmærksomhed som ung kvindelig lærer i en udpræget mandeverden!
 
Også revyerne fyldte meget. Jeg var i forvejen meget inter-esseret i teater og fortsatte traditionen med skolerevyer. I den forbindelse fik jeg problemer med omgangsformen, og Sir Henry gav mig tilladelse til at sige du til eleverne. Man kan altså ikke lave revy med folk, man er De’s med! Det forstod han. Han er min yndlingschef – ikke for at genere nogle af de efterfølgende – humanist til fingerspidserne!
Det spændende ved revyerne var, tror jeg, var at vi kunne samle eleverne på tværs af klasserne og give dem en ramme for at gøre noget, de ikke troede, de kunne. Det skabte megen opmærksomhed og stort sammenhold på tværs.